Referat fra beboermøde

Referat fra beboermødet den 19. marts 2024.

Deltagere:  20 personer og 3 beboerrepræsentanter.

1.  Valg af dirigent: Birthe Ritto. Valg af referent: Britha Nielsen.

2.  Beretning Rømerhavens beboerforening marts 2024.

Beretning:

Så er det snart forår igen, det betyder, at vi afholder vort årlige beboermøde, hvor vi gennemgår de punkter, beboerrepræsentanterne har haft oppe at vende i det foregående år.

Vi har stadig punkter fra sidste år, som endnu ikke er blevet udbedret.

Vi har også punkter, hvor vi har kunnet gøre noget selv. Det betyder, at vi har fået skilte op med hund i snor.  Vi har også fået skilt op ved svinget oppe på bakken inden nr. 18 med parkering forbeholdt opgange 18-30. Vi har også haft Stofa, som denne gang virkelig ville af med os. Det har betydet, at beboerne har skullet ud at finde en ny udbyder. Jeg ved, at nogle af beboere har fundet hjælp og støtte hos hinanden. Vi kunne ikke lave en aftale i fællesskab, men vi kunne gøre beboerne opmærksom på, at denne gang var det alvor, så de ikke stod uden TV efter nytår.

Vinteren har været hård ved vores vej og vores kældertrapper. Vi sendte billeder af kældertrapperne til udlejer. Har også talt med ham og fået lovning på, at trapperne bliver udbedret, når det bliver lidt bedre vejr. Det må vi så holde udlejer op på, for trapperne er direkte livsfarlige, så indtil de bliver ordnet, må alle passe godt på og gå forsigtigt.

Vi har fået nyt affaldssystem. Det er nu kommet godt i gang og ser ud til at fungere. Vi må jo alle sortere så godt vi kan og lade være med at stille noget ved siden af beholderne, som så bare ender ude i området.

Vi vil også gerne have fjernet det væltede hegn mod naboerne ved den øverste parkeringsplads.

Der hænger nyt opslag i opgangene med det håb, at nye lejere, og gamle, vil finde vores hjemmeside med vores husorden og kontakt til beboerrepræsentanterne, samt anden nyttig viden.

Der ligger papaffald indenfor i cykelkælderen mellem nr. 28 og 30. Det ville være dejligt hvis beboeren selv ville fjerne det.

Vi holdt som vanlig sommerfest i august, det blev igen i 2023 en dejlig dag.

Vi håber, at der bliver taget fat i nogle af de områder, som virkelig trænger, så det er godt og sikkert at færdes i området.

3.   Regnskabet blev gennemgået af Erik Barslev.

4.   Beretning og regnskab blev godkendt.

5.   Kontingent til beboerforeningen: Der var forslag om forhøjelse af kontingent til 25 kr. Det skyldes ændring af opkrævning fra Aarhus Lejerforening. Vi skal også betale kontingent for de tomme lejligheder. Det betyder, at vi får mindre retur fra udlejer i tilbageholdt via huslejen, end vores regning til Aarhus Lejerforening. Forslaget blev vedtaget.

6.  Valg af beboerrepræsentanter: Genvalg til Erik Barslev nr. 26, Ove Paulsen nr. 20 og Britha Nielsen nr. 20.

7.  Valg af suppleanter: Birthe Ritto nr. 24 og Kirsten Rasmussen nr. 10

8.   Valg af bilagskontrollant: Genvalg til Michael Hegelund nr. 20

9.   Indkomne forslag, se punkt 5 kontingent til beboerforeningen.

10.Eventuelt: Ønske om at flyttet affaldsbeholderne, men de kan ikke stå anderledes pga. tømningerne. Hvis vi skal have standere til opladning af biler, er der ønske om at disse laves på gavlen ved nr. 18. Skal vi selv pudse de nye vinduer i opgangene? Det går vi ud fra, at vi skal. Der var ønske om, at der vaskes under måtterne i opgangene. Rengøring af vaskerum.

Beboerrepræsentanterne marts 2024.