Referat fra beboermødet 26. marts 2019

Deltagere: 18 personer og 3 beboerrepræsentanter.

1. Valg af dirigent: Ove Paulsen, referent: Britha Nielsen
2. Beretning:
Vi har som altid forsøgt at få ændret og udbedret tingene i Rømerhaven, efter vort sidste møde skrev vi til Henning Poulsen, at vi gerne ville have en gennemgang af tavlerne med låse i vaskehusene, det har Peter ordnet. Vi bad også om, at hullerne i asfalten skulle laves, det blev også gjort, men desværre har vi igen hul i asfalten ved indkørslen til Hoffmannsvej, så vi må på den igen. Vi har forsøgt, og vil fortsat forsøge at få udlejeren til at reparere skråningen mod haven ved nr. 30, den ser meget usikker ud. Kælderhalse med store huller i betonen, vil vi have gjort mere sikre, men der er lys forude, Henning Poulsens folk er set med papirer med opgaver, så der sker noget. Vi har fået sat nummerskilte op, der henviser til opgang 28 og 30 på husmuren efter nummer 26, det har vi savnet længe. Vi har takket for den nye belysning i området, det ser rigtig fint ud. Vi forsøger at få 2 nye containere til sortering af affald anbragt sammen med de øvrige containere på P pladsen ved nr. 26, i stedet for de 2 der står på hjørnet ved nr. 18, de står ikke godt og tager oversigten på hjørnet, man skal alligevel hen til den store container med restaffald. Vi beder igen beboerne om at sortere deres affald og ikke benytte restaffalds containeren til storskrald.
Vi forsøger igen at afholde sommerfest, det var en stor succes.
Tjek vores hjemmeside www.romerhaven.dk der er gode henvisninger, der vil blive lagt et link op til forebyggelse af problemer med fugt i lejlighederne.
Vi ønsker alle det bedste for Rømerhaven, vi vil arbejde for, at det fortsat er et godt sted at bo.

3. Regnskabet blev gennemgået.
4. Beretning og regnskab blev godkendt.
5. Kontingent til beboerforeningen: Det månedlige kontingent er uændret kr. 15,00 pr. lejemål.
6. Valg af beboerrepræsentanter:
Erik Barslev nr. 26, 2.tv. tlf. : 21255608
Ove Paulsen nr. 20. 3.tv. tlf.: 26211943
Britha Nielsen nr. 20.3.th. tlf.: 30953109

7. Valg af suppleanter: Inge Færch nr. 6
Jørgen Friis Petersen nr. 22

8. Valg af bilagskontrollant: Michael Hegelund

9. Indkomne forslag: Der var ingen forslag.

10. Eventuelt: En papcontainer til nummer 2-12 er for lidt, der ønskes endnu en. Der var ønsker om regelmæssig afhentning af storskrald for beboerne i nummer 18-30, lig den ordning man har lavet for nummer 2-12. Gelænder mangler på trappen fra P-pladsen op til nummer 6, beboerne vil gerne have det genetableret. Der var tale om et hjertestarter til Rømerhaven.

Beboerrepræsentanterne marts 2019