radiator

“Hvorfor er min varmeregning så høj?”

Flere beboere har undret sig over den nye varmeopgørelse. Vi vedlægger to vigtige dokumenter fra Aarhus Kommune, der fortæller, at AffaldVarme Aarhus fik medhold i en skatteretsag og modtog en godtgørelse på 211 mio. kroner. Beløbet blev ved byrådets beslutning tilbageført til varmekunderne i form af en takstnedsættelse fra 1. maj 2018 og året ud. Derefter steg varmeafgiften igen til prislejet fra før nedsættelsen.

Den forholdsvis kolde vinter og det meget sene forår i år må påregnes at have givet stigninger i forbruget.

Beboerrepræsentationen har behandlet varmeopgørelserne på sit møde 8. juli 2021 og finder ikke, at der er grund til indsigelse mod afregningen, så meget mere som aflæsning foregår elektronisk og hverken udlejer eller firmaet Techem, der udarbejder opgørelserne, har interesser i et højt regningsbeløb.

Beboerrepræsentanterne.